Den internationale automobilsportunion (Fia) bekræfter, at der i 2012 skal køres 20 løb i kongeklassen formel 1.
Hvis alle 20 løb afvikles, så er der tale om den længste sæson nogen sinde i formel 1, der er blevet kørt som løbsserie siden 1950, hvor italieneren Giuseppe Farina i en Alfa Romeo blev den første champ. Dengang bestod VM-serien af bare syv løb.




























