Mercedes forhandler fortsat med den syvdobbelte Formel 1-verdensmester Michael Schumacher om tyskerens fremtid i sporten, bekræfter teamchef Ross Brawn.
»Jeg er bange for, at det stadig er under diskussion. Michael har været en vigtig brik for teamet. Han har båret os frem. Michael bidrager med meget, så det er en svær beslutning, om han skal blive eller ej«, siger Brawn ifølge nyhedsbureauet Reuters.






























