Det så ikke kønt ud, da Sebastian Vettel for nogle uger siden ignorerede en ordre fra sit Red Bull-team og overhalede holdkammeraten Mark Webber i forbindelse med det malaysiske Formel 1-grand prix, som han senere vandt.
Webber - der havde fået besked på at køre konservativt og ikke var forberedt på et angreb - var rasende over Vettels enegang, og tyskeren fik også efterfølgende skideballer af teamchef Christian Horner.




























