Efter sejren i sæsonens første grandprix i Australien fortsætter verdensmesteren Lewis Hamilton (Mercedes) med at dominere Formel 1-feltet.
Hamilton sikrede sig lørdag formiddag dansk tid pole position i søndagens malaysiske grandprix, da han satte bedste tid i en kaotisk kvalifikation præget af tropiske regnskyl.




























