Med et nyt reglement er drømmescenariet for den kommende formel 1-sæson, at et par hold vil kunne udfordre de seneste tre års dominerende Mercedes-hold i kampen om verdensmesterskabet.
Den tyske bilgigant har holdt motorsportens fuldblodsklasse i et jerngreb siden 2014 med to verdensmesterskaber til Lewis Hamilton og et enkelt til den nu pensionerede Nico Rosberg.




























