Når formel 1-feltet i denne weekend lader hestekræfterne tale på Shanghai International Circuit, vil der særligt være fokus på banens sving 13. For når bilerne accelererer ud af den lange højrekurve, er det samtidig indgangen til langsiden, der med sine 1,4 kilometer er den længste i VM-serien.
Inden kørerne skal op og stå på bremsen ned imod sving 14, når bilerne hastigheder omkring de 320 kilometer i timen, og det er bare en af mange detaljer på banen i Kina.




























