Ferraris Sebastian Vettel var hurtigste mand i kvalifikationen og starter i polepostion søndag i canada.
Foto: Graham Hughes/AP

Ferraris Sebastian Vettel var hurtigste mand i kvalifikationen og starter i polepostion søndag i canada.

Formel 1

Ferraris Sebastian Vettel tager poleposition

Kevin Magnussen starter som nr. 11 i Canada.

Formel 1

Træninger uden den store fart blev lørdag afløst af opmuntring for den danske racerkører Kevin Magnussen (Haas).

Den 25-årige dansker leverede sin bedste placering nogensinde i en kvalifikationsrunde på Circuit Gilles-Villeneuve i Montreal, da der blev kørt kvalifikation til søndagens Formel 1-grandprix.

Her måtte Kevin Magnussen sige farvel til kvalifikationen efter anden kvalifikationsrunde, Q2.

Danskeren starter dermed som nummer 11, når det går løs i Montreal søndag.

Efter Q3 stod det klart, at Sebastian Vettel (Ferrari) starter i pole position foran Valtteri Bottas (Mercedes) og Max Verstappen (Red Bull), mens verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) lægger ud på fjerdepladsen søndag.

I 2014 startede Magnussen som nummer 12 for McLaren, mens han for Renault i 2016 blev nummer 22 i kvalifikationen.

I fjor rakte det til en startplads som nummer 18 på banen i Montreal for Kevin Magnussen.

Hans bedste tid i kvalifikationen lørdag lød på 1 minut og 12,606 sekunder, hvilket var en forbedring i forhold til træningerne.

I den første kvalifikationsrunde, Q1, havde Kevin Magnussen pludselig fundet farten efter nogle sløje træninger fredag og lørdag, og danskeren kørte sig ind på niendepladsen med tiden 1 minut og 12,980 sekunder.

Derimod måtte holdkammeraten Romain Grosjean allerede efter få minutter se sig elimineret, da der opstod røg i racerbilen.

I lørdagens tredje træning rakte Magnussens fart til en plads som nummer 17.

I det seneste grandprix i Monaco sluttede Kevin Magnussen som nummer 13.

Danskeren har hentet 19 point indtil videre i sæsonen og ligger samlet nummer ti.

Romain Grosjean har endnu ikke hentet point til Haas-holdet i denne sæson.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce