Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Kevin Magnussen sluttede i den tunge ende af feltet i Mexico, hvor Lewis Hamilton sejrede, men ikke havde held til at sikre sig VM-titlen.

Hamilton tager endnu en sejr, men er en lille håndfuld på point fra endnu en VM-titel

Foto: Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Foto: Alfredo Estrella/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Verdensmester Lewis Hamilton triumferede, da der søndag blev kørt formel 1-grandprix i Mexico.

Mercedes-stjernen vandt grandprixet, men det var akkurat ikke nok til at sikre Hamilton et sjette verdensmesterskab og det tredje i træk, da det gik løs på Autódromo Hermanos Rodríguez-banen.

Det skyldtes, at holdkammeraten Valtteri Bottas sluttede på tredjepladsen efter Sebastian Vettel (Ferrari).

Kevin Magnussen havde det vanskeligt i Haas-raceren i sit formel 1-grandprix nummer 100 i karrieren, og han sluttede som nummer 15, efter at han var oppe og vende som nummer ti på grund af andres pitstop.

Holdkammerat Romain Grosjean blev nummer 17.

Overblik: Stillingen, løb og statistik

Hamilton kunne blive verdensmester igen, hvis han scorede 14 point eller mere end Bottas i Mexico.

Dermed ville den 34-årige brite komme forbi argentinske Juan Manuel Fangio, som i 1950’erne vandt titlen fem gange.

Det lykkedes ikke, men Hamilton øgede yderligere, og med mindre alt går galt i næste løb, så ligner Hamilton en verdensmester i 2019.

Der resterer tre løb, og Hamilton topper med 363 point, mens Bottas og Charles Leclerc (Ferrari) følger efter med henholdsvis 289 og 236 point.

GP Mexico omgang for omgang

Ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her