I denne weekend skulle den kinesiske millionby Shanghai have lagt asfalt til sæsonens 4. formel-grandprix, men på grund af den verdensomspændende coronakrise bliver de potente racerbiler holdende i deres garager, og hvornår de kommer på banen igen, kender ingen svaret på.
Foreløbig er sæsonens ni første løb aflyst eller udskudt, og snart føjer grandprixerne i Belgien og Frankrig sig til den liste. Selv det italienske grandprix på Monza 6. september hænger i en tynd tråd, og som Angelo Sticchi Damiani, præsidenten for Italiens Automobilsports Union, siger til Gazetta dello Sport, er der efterhånden brug for et mirakel, hvis hjulene skal rulle i den nærmeste fremtid.


























