De største danske golfnavne holder turneringsfri i denne uge og derfor er det op til Mads Vibe-Hastrup og Jeppe Huldahl at forsvare de danske farver på den europæiske tour, der i denne uge er på besøg i Sydkorea.
Mads Vibe-Hastrup åbnede med en eagle på første spillede hul og slap bedst fra mødet med par 72-banen på Jeju Island. Han kom rundt i 70 slag, mens Jeppe Huldahl brugte 71 slag, hvilker rækker til placeringer som henholdsvis nummer 38 og 55.




























