Det lykkedes mandag ikke for golfspilleren Thomas Bjørn at kvalificere sig til majorturneringen British Open, der spilles i næste måned.
Ved den europæiske kvalifikation på Sunningdale-banen i London var der 10 pladser at kæmpe om, men Bjørns to runder i samlet seks slag under par var ikke gode nok. De sidste pladser gik til spillere, der sluttede syv slag under par.




























