Top-10-placeringen smuldrede i løbet af weekendens to runder i 75 slag, men Søren Kjeldsen ser allerede frem til sin tredje deltagelse i US Masters næste år.
Den danske golfspiller skal dog først lige kvalificere sig til majorturneringen på Augusta National, for det manglende kendskab til den ekstremt svære bane kostede i sidste ende en placering, der kunne have sikret næste års deltagelse.




























