Ikke siden Thomas Bjørns tre gange lige ved og næsten i begyndelsen af indeværende årtusinde har en dansk golfspiller for alvor kunnet gøre sig gældende ved en af de fire store majorturneringer.
Efter de første ni huller af denne uges US Open i Pebble Beach, Californien, så det ellers ud til at den ene af de to danske deltagere, Søren Kjeldsen, kunne overnatte helt i toppen, men Kjeldsen gik eftertrykkeligt ned.




























