62 slag er ikke meget at bruge på 18 golfhuller, men alligevel var det lige præcis ét slag for meget for det danske golftalent Thorbjørn Olesen.
Danskeren sluttede ellers European Tour-turneringen Italian Open af med en helt forrygende runde, der sendte ham 18 pladser op i den samlede stilling.



























