Frustrationerne har lyst ud af den tidligere så suveræne golfspiller Tiger Woods i over to år, men søndag fik amerikaneren endelig igen en sejr, da han vandt Chevron World Challenge-turneringen i Thousand Oaks i Californien.
Før den afsluttende runde lå Tiger Woods på andenpladsen, men med en runde i tre slag under par lykkedes det for Woods at presse sig foran landsmanden Zach Johnson, der sluttede et slag dårligere. Woods er dermed noteret for 95 turneringssejre i sin karriere.




























