Når golfspillerne går i gang med årets første major-turnering US Masters torsdag, så får de danske deltagere sig en ekstra spændende start i de to første runder af turneringen.
Både Thorbjørn Olesen og Thomas Bjørn er blevet parret med tidligere vindere af US Masters, så de kan måske aflure nogle tricks i løbet af første- og andendagen.




























