Professionelle golfspillere ser helst, at deres bedrifter i mindre grad hænges op på de ofte eksorbitante pengepræmier.
Det er nu svært at undgå, når den indbyrdes rangering afgøres af netop den årlige indtjening, men at golf selv på det allerypperste niveau handler om andet end millioner, private jetfly og luksusbiler som præmie for en hole-in-one er denne uges forskelligartede turneringer et bevis på.




























