Søren Kjeldsen er på 6.-pladsen med en chance for sin bedste majorplacering nogen sinde, men det var alligevel med blandede følelser, den 41-årige dansker gjorde status efter tredje runde af British Open.
Med en runde i 75 slag rykkede Søren Kjeldsen 3 placeringer baglæns i stillingen, hvor muligheden for alle tiders første danske majorsejr nu synes yderst teoretisk.




























