Den danske golfprofil Anders Hansen har fået en god start på European Tour-turneringen Open de France i Paris.
Tidligt torsdag eftermiddag gik danskeren i front med en åbningsrunde på 66 slag, fem under banens par, og den præstation kunne ingen af feltets øvrige spillere kopiere eller overgå.



























