Ingen søforklaringer, ingen undskyldninger fra den norske lejr efter 32-28-nederlaget til Danmark i den sidste puljekamp ved VM-slutrunden i den kroatiske by Porec.
»Det kan siges så enkelt: Vi tabte til et bedre hold. Og meget mere er der vel ikke at føje til«, sagde den norske stjernemålmand Steinar Ege til politiken.dk.
Inden kampen sagde FCK-målmanden, at han kunne frygte, at det norske hold ikke kunne stå distancen mod danskerne så langt henne i turneringen.




























