Da det gik skidt i slutningen af første halvleg mod Makedonien, var cheftræner Ulrik Wilbek oppe i det såkaldte røde felt.
Med et kropssprog, der mindede om en glødende finke på en stegepande, viste han sine spillere, at de skulle ofre sig i kampen om hver eneste bold.
»Når man har mulighed for at nå en løs bold, skal man give sig 100 procent og ikke tabe til en makedoner, der kommer bag fra«, sagde Wilbek, da sejren på 32-24 var kommet i hus.




























