Viborg må i de kommende ni måneder undvære håndboldstjernen Bojana Popovic.
Den 29-årige bagspiller pådrog sig en knæskade i fredags, da Viborg tabte 30-28 på udebane mod Hypo Niederösterreich, og søndagens skanning på MR Scanner Viborg viste, at hun har overrevet et korsbånd samt beskadiget både brusk og menisken i knæet.




























