Mens AaB og FCK foran 5.600 tilskuere i aftes mødte hinanden i den bedst besøgte ligakamp i Danmark nogensinde, var rammerne lidt mere ydmyge i den gamle håndboldby Fredericia.
Fredericia og GOG har begge været dominerende klubber i dansk herrehåndbold, men kampen mellem de to klubber var et opgør mellem nummer elleve og otte i den danske liga. Især for fynboerne har sæsonen været en stor skuffelse. GOG har længe rodet rundt i bunden af ligaen, og det så kritisk ud efter en elendig december måned, hvor holdet løb ind i fire øretæver på stribe.




























