Blandt FCK-fans går jyske klubber og spillere normalt under betegnelsen 'bonderøve', men onsdag aften var følelserne for i hvert fald spillerne fra Skjern Håndbold lidt varmere.
Efter en dramatisk afslutning lykkedes det nemlig de grønklædte Skjern-spillere at vinde 28-27 på udebane over Bjerringbro-Silkeborg i håndboldligaens medaljeslutspil, og dermed sende FCK Håndbold i DM-finalen.




























