Som altid er Danmarks kvindelige håndboldlandshold midt i et generationsskifte og en opbyggende fase. På vej mod nye mål, ved at sluse nye spillere ind og komme sig over tabet af garvede, mætte stjerner.
Det er vilkår, som Jan Pytlick for længst er holdt op med at ærgre sig over. På tirsdag samler han 21 spillere til en uges træningslejr. Om to uger venter Portugal i den første af to kvalifikationskampe, der afgør, om dansk kvindehåndbold kommer med til VM, der spilles i Shanghai i december. »Der er ikke så meget at snakke om. Vi skal bare vinde de kampe, og så er jeg nærmest ligeglad med, hvordan spillet er«, siger landstræner Jan Pytlick. Alle tilbageværende rutinerede er tage med Ud af de 21 spillere sies fem fra, og spørgsmålet er, hvordan Pytlick balancerer ungdommeligt gåpåmod med den efterhånden noget smalle rutine, der er tilbage efter Katrine Fruelund, Henriette Mikkelsen og Rikke Skovs landsholdsfarvel. Men det er ikke så svært, for de rutinerede spillere, der vil spille for Danmark, kommer med. »Jeg har udtaget alle dem med rutine, der er til rådighed. Selvfølgelig har jeg også kigget på deres kvalitet, men de rutinerede spillere, der er med, er dem, der er«, siger Jan Pytlick. Skæbnekampe er er ny udfordring Sidste år kom Danmark med til EM i Makedonien med det yderste af neglene.






























