Så nåede Bo Spellerberg-sagen omsider til vejs ende. AaB Håndbold har i dag valgt ikke at appellere sagen til Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg, som er øverste instans i klagesystemet.
»Selv om vi kunne opnå en principiel sejr i DIF's Appeludvalg, så vælger vi at stoppe her. I AaB samler vi på reelle sejre vundet på banen og ikke principielle skrivebordssejre«, fastslår AaB's administrerende direktør, Poul Sørensen, i en pressemeddelelse.




























