Det er slut med ukvemsord i pressen

Ifølge spillertalsmand Bo Spellerberg har parterne forhåbentlig fundet en vej til en afslutning på konflikten, men han understreger, at der stadig er knaster, der skal høvles.  Arkivfoto: Lars Poulsen
Ifølge spillertalsmand Bo Spellerberg har parterne forhåbentlig fundet en vej til en afslutning på konflikten, men han understreger, at der stadig er knaster, der skal høvles. Arkivfoto: Lars Poulsen
Lyt til artiklen

Morten Stig Christensen, landsholdsveteranen og direktøren for Dansk Håndbold Forbund, fik det omsider, som han ville:

En forhandling mellem folk, der taler ’håndboldsprog’ – helt renset for jurister, fagforeningsfolk, paragraffer, lønstatistikker og arbejdsregler. »Det blev et rigtig godt møde«, konkluderede direktøren med tilfredshedens ord rullende hen ad tungen – da han havde lagt forhandlingsmødet i Kolding bag sig. Det møde, der efter Morten Stig Christensens opfattelse kan karakteriseres som en streg i sandet. En slags ny start på forhandlingerne i lønkonflikten mellem spillerne og håndboldforbundet. Møde i en god stemning Mødet fandt sted i en såkaldt ’Skybox’ inde i Kolding-Hallen, en af disse særlige sponsorloger, der er opført ’på væggen’, og hvor man kan sidde og nyde en omgang foie gras på en bund af hjertesalat hvilende på et stykke ristet brød og dertil et glas kølig Chablis, alt mens man ser svedige mænd, der river trøjen af hinanden i kampen om bolden. Men i går – da spillerne Lasse Boesen fra Flensborg og Bo Spellerberg fra Kolding forhandlede med Morten Stig Christensen, den stærke DHF-næstformand Per Bertelsen og bestyrelsesmedlemmet Henrik Jacobsen – var der blot saftigt wienerbrød og smægtende frugt på bordet, samt naturligvis kaffe, te og danskvand. Mødet tog en time og var præget af – efter Morten Stig Christensens utvetydige vurdering – en utrolig god stemning, og hvor man nåede bredt omkring og endda også fik tid til lidt drillerier og nogle anekdoter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her