Utilfredsstillende. Sådan beskriver FC Midtjylland selv årsregnskabet for 2008/09, som viser et underskud på 10 millioner kroner før skat.
Det er især håndboldholdet FCM Håndbold, som er skyld i selskabets negative regnskab. FCM Holding, som også fodboldklubben FC Midtjylland hører under, købte i december 2008 håndboldklubben Ikast-Brande for at skabe et storhold i den midtjyske region, men det projekt har ikke givet økonomisk succes.



























