fusion. Flemming Østergaard (tv.) og Jesper Nielsen slår sig sammen i AG København.
Foto: ASTRID DALUM

fusion. Flemming Østergaard (tv.) og Jesper Nielsen slår sig sammen i AG København.

Håndbold

Ny superfusion skal til tops i Europa

Det stærkeste danske håndboldhold nogensinde bliver næste sæson en realitet.

Håndbold

FCK Håndbold og AG Håndbold bliver samlet i én klub, AG København.

Fusionen blev præsenteret på et velbesøgt pressemøde på restaurant Nimb i København, hvor Flemming Østergaard og Jesper Nielsen fortalte om resultatet af deres månedlange forhandlinger.

»Meningen er at skabe Danmarks bedste håndboldklub, der kan spille en betydende rolle i toppen af europæisk håndbold. I stedet for at have to københavnske hold, der bruger en masse økonomi, så vil vi skabe ét hold«, siger Flemming Østergaard.

Jesper Nielsen og hans KasiGroup får en ejerandel på 56 af det nye selskab.

Stjernebesat trup

FCK Håndbold har netop vundet den danske pokalfinale med profiler som målmændene Kasper Hvidt og Steinar Ege, Erlend Mamelund og adskillige andre nordiske stjerner, mens AG Håndbold er tophold i den næstbedste række med en trup bestående af blandt andre Lars Jørgensen, Klavs Brun Jørgensen og fra næste sæson også Joachim Boldsen.

Den ledelse, der i dag står for AG Håndbold, skal stå for driften af håndboldholdet, og det bliver også de nuværende AG-trænere Søren Herskind og Klavs Bruun Jørgensen, der skal træne holdet.

AG København får sin primære hjemmebane i Brøndby Hallen, men mindre kampe vil blive afviklet på klubbernes oprindelige hjemmebaner, i Glostruphallen eller Frederiksberg Hallen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden