For et år siden fik den 26-årige Flensburg-spiller Lasse Svan sin slutrunde-debut på det danske håndboldlandshold. Det skete ved VM i Kroatien – men der blev ikke givet megen spilletid til højrewingen fra Flensburg.
»I Kroatien sad jeg på tribunen i 7 ud af 10 kampe, og jeg følte mig derfor aldrig som en del af truppen. Når man ikke har været med i kampen, så er det ikke det samme at sidde på hotellet og tale om alt det, der skete«, siger Lasse Svan til politiken.dk efter sit gode spil i EM-åbningskampen mod Østrig og inden mødet med Serbien.




























