Kampen var reelt helt uden betydning, men derfor tog Viborg-kvinderne ikke let på Champions League-opgøret i håndbold mod rumænske Oltchim Valcea.
Hjemme i Viborg Stadionhal fightede de forsvarende mestre sig til en 33-26-sejr over Valcea, der allerede inden opgøret havde sikret sig førstepladsen i mellemrundegruppe 2, mens Viborg var sikre på at ende på andenpladsen.




























