Kasper Hvidt – under himlen, midt i målet, udkommer på forlaget People’s Press i dag.Det ville have været på særlige ’Kasper Hvidt-betingelser’, hvis en af verdens bedste håndboldmålmænd skulle have spillet videre efter EM i Østrig i januar. Det fortæller den nuværende AG København- og pensionerede landsholdsspiller i biografien ’Kasper Hvidt – under himlen, midt i målet’, der udkommer på forlaget People’s Press i dag. Nu havde Kasper Hvidt besluttet sig for at prioritere klubkarriere og familie på bekostning af landsholdet, så opfordringen handler ikke om hans personlige forhold. Særhensyn skal tilbage Men den er stadig væsentlig, for den kan måske forlænge landsholdskarrieren for andre markante spillere, der ellers takker af i rødt og hvidt, fordi sommerlejre og træningskampe længe inden slutrunderne slider på motivation og fysik. Og det bør landstræner Ulrik Wilbek, der efter fjerdepladsen ved VM i Kroatien i 2009 lagde op til et opgør med »særregler, veteranfordele og forskellige uspecificerede primadonnanykker«, have øje for, mener Kasper Hvidt, der debuterede på ynglinge- og ungdomslandsholdet i 1994, A-landsholdet i 1996 og her spillede 219 kampe, indtil han i stoppede i januar tidligere i år. »Jeg synes, det er vigtigt, at Wilbek har øjne for at ’lette adgangen’ til landsholdet for veltjente, rutinerede spillere. Det havde måske betydet, at navne som Joachim Boldsen og Lars Jørgensen stadig havde været en del af holdet. Rutine er ikke sådan at kimse ad, og jeg mener, at landsholdet ikke har råd til at miste stærke personligheder, blot fordi alle skal behandles ens«, siger Kasper Hvidt i bogen. Undgå mental træthed Han begrunder sin holdning med sit eget eksempel. »For at jeg skal kunne præstere på højeste niveau, skal motivationen og fysikken være helt på plads. Og begge dele skal bygges op på den rigtige måde – og i den sammenhæng betyder det nærmest ikke noget, at jeg har været til en landsholdssamling i juni og måske oktober. Nej, det, der har betydning, er, at jeg får min ferie og træder helt ud af spillet – så jeg senere kan træde ind igen og bygge formen grundigt op på det rette tidspunkt«. »Det er vigtigt at eliminere mental træthed, og det er vigtigt at skabe en glæde og en forventning til den lange sæson; det er i virkeligheden vigtigt at skabe et savn og en længsel efter spillet, efter træningen og kampene«, siger Kasper Hvidt. Han fortæller, at hans klublæge i Barcelona, hvor han spillede fra 2007-2009, altid understregede betydningen af restitution og overholdelsen af de pauser, der er mellem sæsonerne. »Man kan måske bilde sig selv ind, at man kan klare det hele, og at alle pauseråd netop ikke gælder mig, fordi jeg er så og så stærk – men erfaringerne viser, at det ikke holder. At det med sikkerhed bliver straffet senere. Jeg lærte meget af lægen i Barcelona, og det gjorde spillere fra andre klubber også. Og derfor ved jeg, hvordan mine egne forberedelser skal gribes an – og det vidste jeg også, da jeg spillede på landsholdet«. Stod fast på sine krav Kasper Hvidt anerkender dog betydningen af at spille et hold sammen, at få sluset nye spillere ind i truppen, og at det ikke kan ske, hvis halvdelen mangler i sommertræningen. Og han anerkender også, at der ganske givet er andre spillere, der synes, at det er »underligt«, at nogle spillere har særregler. Men alligevel bør der være særordninger, mener han. »Da jeg spillede på landsholdet, så jeg sådan på det, at det ikke var specielt vigtigt for målmanden at være en del af træningssamlingerne, bortset fra de sidste tre uger – eller noget i den stil – op til en slutrunde. Og det samme kan gælde meget belastede, men også meget betydningsfulde spillere«. »Jeg tror aldrig, at jeg er blevet kaldt en primadonna – ja, det er da rigtigt, at Wilbek vil have tingene på sin måde. Og i min tid på landsholdet ville jeg have dem på min. Og det stod jeg fast på, fordi jeg var fuldt ansvarlig for de ting, jeg skulle ind og lave på banen. Der er måske mange, der ikke ser det sådan, de ser måske kun spilleren eller målmanden, som vil have særregler – primadonnaen«, siger Kasper Hvidt, der vurderer, at han formentlig er den spiller, som Wilbek har brugt mest tid på at tale og diskutere med, og at »vi har høvlet visse knaster gennem sæsonerne, anderledes kan det ikke være med vore temperamenter«.