Landsholdet trækker stadig i Jesper Jensen fra Skjern – næsten to år efter at den 33-årige playmaker spillede sin seneste landskamp.
Derfor blev Jesper Jensen glad, da landstræner Ulrik Wilbek ringede i den forgangne uge og inviterede ham tilbage i varmen. Også selv om han med det samme fik at vide, at han, Jensen fra Vestjylland, ikke hører blandt de 16 mand, der i øjeblikket er Wilbeks foretrukne.



























