Viborg HK fortsætter ufortrødent dominansen i dansk kvindehåndbold.
Lørdag udeblev overraskelsen således, da det suveræne førerhold i Dame Håndbold Ligaen besejrede KIF Kolding med 32-23 i pokalfinalen.
Selvom KIF Kolding bed godt fra sig kampen igennem, og tilmed førte det meste af første halvleg, var overmagten for stor og viborgensernes trup for bred.



























