Efter at Dansk Håndbold Forbunds (DHF) egen marketingafdeling i næsten et år uden held har forsøgt at finde en ny hovedsponsor til herrelandsholdet, har forbundet søgt hjælp udefra.
Morgenavisen Jyllands-Posten fortæller, at konsulentfirmaet Sponsorpeople er blevet hyret til opgaven med at finde en sponsor, der vil lægge otte millioner kroner om året.


























