Håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg spillede en flot første halvleg, som søndag grundlagde 27-25-sejren på udebane over Skjern Håndbold i slutspillets gruppe B.
Landsholdsmålmand Niklas Landin var en af profilerne hos gæsterne. Han snuppede blandt andet Skjerns fire første forsøg, og der gik hele syv minutter, før hjemmeholdet overhovedet kom på tavlen.




























