Wilbek lokkede sponsoremner til landshold

sølvglans. Landstræner Ulrik Wilbek og holdet, han har ført frem til medaljer, har været med til at lokke sponsorer tæt på DHF.
sølvglans. Landstræner Ulrik Wilbek og holdet, han har ført frem til medaljer, har været med til at lokke sponsorer tæt på DHF.
Lyt til artiklen

Selv om det mandlige håndboldlandshold fyldte de danske tv-stuer under VM-slutrunden i Sverige i januar og også sprængte de hidtidige seerrekorder, er det endnu ikke lykkedes for Dansk Håndbold Forbund at omsætte spillernes sølvmedaljer til klingende guld i forbundets kasse. Men nu rykker et hovedsponsorat tættere på – og cheftræner Ulrik Wilbek håber, at en aftale kan underskrives inden Danmarks to EM-kvalifikationskampe i juni. Ulrik Wilbek afviser, at der er tale om en ’lejlighedssponsor’ i forbindelse med EM-udekampen mod Hviderusland 8. juni og hjemmekampen mod Schweiz 12. juni i Ballerup Superarena, men om et formentlig treårigt sponsorat. Sponsorer lokket til af Wilbek Forhandlingerne kører løs nu – og når det ser ud til, at det vil lykkes for DHF at få en hovedsponsor i rusen efter mange måneders forgæves arbejde og sidsteøjebliksskuffelser, så skyldes det bl.a., at forbundet har bragt sponsoremnerne tættere på landsholdet ved at inddrage netop Ulrik Wilbek og dermed også sølvtruppen i forhandlingerne. »Jeg stiller op til drøftelserne med mit navn og min troværdighed som landstræner«, fortæller cheftræneren.

LÆS OGSÅ Danske landstrænere nomineret til årets bedste

»Og når der er en forhandling med en potentiel og seriøs sponsor, møder jeg op og orienterer om vores sportslige planer – og om hvad spillerne og jeg kan tilbyde i det mulige samarbejde. For det er jo det, der er tale om: et samarbejde. Og spillerne vil gerne være aktive i idéprocessen, for alle er jo interesserede i, at landsholdet får en hovedsponsor«.

Bred indsats skal give resultat
Håndboldforbundets direktør, Morten Stig Christensen, siger, at det er denne brede indsats, der skal give resultater i jagten på en ny hovedsponsor.

»Vi er inde i en god proces lige nu – og vi har en god kandidat til en samarbejdsaftale. Jeg vil ikke kalde det en klassisk sponsor, for begrebet har forandret sig gennem årene. Nu handler det mere om et samarbejde mellem ’dem og os’. Vi skal som sportslig organisation og landshold kunne give modydelser af en anden art, end vi har været vant til – vores samarbejdspartner skal have mulighed for at komme meget tæt på landsholdet og dets spillere«, lyder det fra Morten Stig Christensen.

Håndboldkonflikt har endelig fundet en løsningMen er det ikke noget af en falliterklæring for forbundet, at man er nødt til at bruge sin landstræner i sponsorjagten? »Mit svar er et rungende nej. Vi skal da bruge al den styrke og kvalitet, vi kan finde i forbundet. Det siger sig selv«, mener DHF-direktøren. »Det er fornemt, at vi har en mand som Ulrik Wilbek – ja, også Jan Pytlick – i vores kreds. Det er to stærke trænere, og jeg ser det kun som en fordel for os, at de også er interessante for vore sponsoremner. Vi bruger alle trumfkort, vi får på hænderne«. Langstrakt proces Ulrik Wilbek har endnu ikke været med i mange forhandlinger, men nogle er det dog blevet til. »Det er en langstrakt proces, og når det ikke lykkes, er det forfra. Det er ikke helt så nemt, som man skulle tro, det kan godt være en kompliceret opgave at finde hinanden på de rigtige punkter – det er i hvert fald mine erfaringer i de møder, jeg indtil nu har haft med troværdige, seriøse virksomheder«, siger Ulrik Wilbek. Det er landstrænerens indtryk, at det er selve det sportslige element, der tiltrækker de mulige samarbejdspartnere – og derfor ønsker de den direkte kontakt med den sportslige ledelse. De vil have ’løfter’ fra hestens egen mund og ikke via en mellemmand; de vil vide, om der eksempelvis i spillertruppen er positiv opbakning til de ønsker, de måtte have for samarbejdet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her