Der er lagt i kakkelovnen til et dramatisk topopgør i Gråkjær Arena, når AG København fredag aften gæster Team Tvis Holstebro i den bedste danske håndboldrække.
Kampen er en sportslig duel om ligaens øjeblikkelige førsteplads mellem de forsvarende danske mestre og Team Tvis Holstebro, som i denne sæson overraskende er helt med i toppen.




























