To tyske håndbolddommere, tvillingerne Bernd og Reiner Methe, omkom fredag i en trafikulykke syd for Stuttgart.
Det kendte dommerpar, som har dømt ved EM- og VM-slutrunder, var på vej til Ballingen for at dømme en kamp i Bundesligaen, da deres bil af uvisse årsager kom over i den forkerte vejbane og kørte frontalt ind i en lastbil.




























