Telefonsvareren tog telefonen i SK Aarhus i går, og træningen i byens kvindelige håndboldflagskib var aflyst. Gråvejret hang tungt over Danmarks næststørste by, og meget bedre var humøret ikke hos håndboldentusiasterne. Byens professionelle kvindehåndboldhold lukker og slukker, og alle aktiviteter er indstillet.
»Afmagtsfølelse og tomhed«, beskrev målmand Rikke Poulsen sin tilstand, mens træner Claus Mogensen kaldte situationen »sur røv« og følte sig snigløbet, fordi klubledelsen havde sagt, at der var penge sæsonen ud.




























