Der bliver ikke lagt fingre imellem hos træner Carsten Albrektsen, når han skal vurdere sit hold Bjerringbro-Silkeborg i onsdagens kamp mod Århus Håndbold i Herre Håndbold Ligaen, som endte med et nederlag på 26-29.
»Vi mødte et Århus-hold, som ville det her mere, end vi ville. Hvorfor, spørger jeg også mig selv om. Vi må se indad. Hvorfor kommer vi til en kamp med den betydning uden at evne at præstere bedre, end vi gør?« siger Carsten Albrektsen.




























