Kasper Hvidt er klar til lørdagens storkamp mod FC Barcelona i Champions League. Det europæiske håndboldforbunds disciplinærudvalg har besluttet, at den danske målmand ikke skal straffes med karantæne som følge af det røde kort, han fik i lørdagens første og sejrrige kamp mod det spanske storhold i Parken.
Læs også Træner: Karantæne er ren politik
»Det gik, som jeg havde ventet«, siger Kasper Hvidt til politiken.dk.
»Spontan reaktion«
Det røde kort til Kasper Hvidt blev givet efter et ’sammenstød’ med den danske Barca-spiller Jesper Nøddesbo. Også Nøddesbo blev præsenteret for et rødt kort.
Læs ogsåRasende Hvidt vil anke, hvis han bliver dømt I kendelsen fra EHF’s disciplinærudvalg hedder det, at Kasper Hvidts skubberi – han satte hænderne i brystet på Nøddesbo, der efterfølgende faldt omkuld – »var en spontan reaktion, der ikke havde til hensigt at skade modstanderen«. Disciplinærudvalget slår også fast, at ingen blev skadet i forbindelse med hændelsen. »Heldigvis har man i EHF vurderet min udlægning af sagen seriøst, og også taget dommernes bløde rapport til efterretning. Tilbage står nu, at sagen i bedste fald har været god underholdning i pressen«, siger Kasper Hvidt. En sag efter bogen




























