Den danske håndboldprofil Thomas Mogensen vil holde en pause fra det danske landshold, og derfor er han foreløbig ikke aktuel for landstræner Ulrik Wilbek.
»Efter at have haft et rigtig tæt og hårdt program de seneste par år har jeg efter samtaler med mine nærmeste omkring mig besluttet mig for at holde en frivillig pause«, siger playmakeren på sin hjemmeside.




























