Sigtekornet var endnu ikke indstillet i Dame Håndbold Ligaens sæsonpremiere for stjerner som Ann Grete Nørgaard, men alligevel vandt Team Tvis Holstebro med en flot slutspurt 28-21 over Aalborg DH.
De to foregående opgør mellem holdene i Dame Håndbold Ligaen var endt med storsejre til Team Tvis Holstebro, og dermed var det forventet, at Aalborg DH ville få en ny omgang klø.




























