Jan Pytlick har indgået en aftale med Dansk Håndbold Forbund (DHF), der betyder, at han sandsynligvis fortsætter som landstræner frem til OL i 2016.
DHF har ifølge sportschef Ulrik Wilbek haft mulighed for at træde ud af den gældende kontrakt med Pytlick, men det har man ikke ønsket, efter at håndboldkvinderne for nylig slog Tyrkiet i VM-kvalifikationen.




























