Den talentfulde skytte Anne Mette Hansen er med i den trup på 22 spillere, som håndboldlandstræner Jan Pytlick har udtaget til en landsholdssamling i Roskilde sidst på måneden.
Anne Mette Hansen, der spiller for 1. divisions tophold Ajax, var blandt de store profiler, da det danske U19-landshold i sommer vandt EM-bronze på hjemmebane.




























