Efter 10 års medaljetørke vandt de danske håndboldkvinder sidste år bronze ved VM, og om det var en enlig svale, eller om holdet igen har bidt sig fast i den internationale top, vil EM-slutrunden i Ungarn og Kroatien om knap to måneder føre konkret bevis for. Første fingerpeg om det danske landsholds muligheder kommer i de næste dage, hvor formen testes i Golden League mod særdeles kompetente modstandere.
I aften står Frankrig på den anden banehalvdel, mens de brasilianske verdensmestre lørdag og Norges olympiske mestre søndag vil yde maksimal modstand over for landstræner Jan Pytlicks udvalgte.




























