En ultrasmal trup blev kostbar for de danske mestre i kvindehåndbold, Viborg HK, da holdet lørdag eftermiddag var på en vanskelig Champions League-opgave på udebane mod Györ i Ungarn.
Midtjyderne tabte med 20-22, hvilket det formentlig er de færreste, der er overraskede over, efter at ungarerne - der er forsvarende Champions League-vindere - vandt den omvendte kamp i Viborg med fem mål.



























