Efter 10 års medaljetørke vandt de danske håndboldkvinder i fjor VM-bronze, og om godt en uge går det løs ved EM i Ungarn og Kroatien, hvor landsholdet skal bevise, at metallet fra slutrunden i Serbien var resultatet af et kvalitetsmæssigt spring tilbage i verdenseliten.
Et vigtigt fingerpeg om de danske muligheder ved EM-slutrunden får landstræner Jan Pytlick og hans udvalgte spillere i de kommende fire dage, hvor formen gerne skulle sidde i skabet mod klassemodstandere fra Norge, Serbien og Frankrig ved Golden League-turneringen i Larvik og Oslo.




























