Med den femte sejr ud af de seneste seks landskampe mod Norge fik de danske håndboldkvinder et ordentligt skud selvtillid før EM-turneringen, der starter 7. december.
Sejren på 24-21 i Larvik Arena blev især grundlagt på stærkt forsvarsspil og en glimrende præstation i målet af Sandra Toft, der snuppede 18 af de 39 norske skud undervejs i kampen.




























